I fredags, da vi var til bedsteforældredag i børnehaven, tog Sander os med på en rundtur for at se hele den store legeplads, der hører til børnehuset. Vi skulle se og prøve det hele.

På et tidspunkt skulle vi forcere en stejl skrænt. Det var en høj græsklædt jordvold. Der var trådt en smal og ujævn sti opover skrænten. Jeg har temmelig meget højdeskræk, og vil helst ikke stige op på noget, der er ret meget højere end en stol, så jeg sagde hurtigt, at der troede jeg altså ikke, at jeg kunne klatre op.

Sander og Farfar var allerede et godt stykke oppe og Sander kiggede sig over skulderen og sagde engleblidt:” Prøv, Farmor. Du kan godt!”

SÃ¥ positive forventninger var jeg selvfølgelig nødt til at leve op til, sÃ¥ jeg skød hjertet op i livet, holdt blikket stift rettet mod stien – sÃ¥ jeg undgik at kigge ned i “afgrunden” – og steg op til de to, der ventede oppe pÃ¥ toppen. Sander sagde glad og anderkendende : ” Det kunne du godt!”

Nu var det jo ikke ligefrem ekstremsport – vi befandt os trods alt pÃ¥ en børhehaves omrÃ¥de, men alligevel var det en god følelse, at gøre noget jeg egentlig ikke rigtig turde. NÃ¥r man nu ikke har hverken B.S. Christiansen eller Chris MacDonald til at coache sig, sÃ¥ er det godt, at man har et barnebarn, der kan klare jobbet.

Vi var til fødselsdag hos mellemste søn i søndags. Samme søn er jo Sanders far, og da vi ankom, modtog Sander os med spørgsmÃ¥let “Hvorfor kommer I?” Samme spørgsmÃ¥l blev stillet til alle gæster.

Sander er nemlig en rigtig Spørge Jørgen lige i øjeblikket. Han spørger om alt mulig og umuligt. Det er ikke alle spørgsmål, der er lige enkle at give et fornuftigt svar på.

Jeg havde helt glemt, hvor mange spørgsmål en knapt fireårig kan udsætte sine omgivelser for. Det gav anledning til at tænke tilbage på mine egne børns spørgelyst, da de var små.

Mandag og tirsdag havde vi tjansen med at hente Sander i børnehaven. Han blev begge dage rigtig glad for at se os, da vi kom for at hente ham, men for katten da hvor kan lunten være kort hos sådan en lille purk, der har været i børnehave en hel lang dag. Sander sover ikke til middag mere, så han er virkelig træt og godt brugt, når han bliver hentet ud på eftermiddagen.

Vi har aldrig selv prøvet at få passet vores børn i institution hele dagen, så for os er det lærerigt at få så konkret et indblik i, hvordan hverdagen er skruet sammen for de fleste børnefamilier nu om stunder.