Ændrede planer

29. juli 2014

Forleden dag, da vi var i Svendborg, havde vi egentlig planlagt en tur i Elvira Madigans fodspor.

Vi ville have været en tur til Nørreskoven på Tåsinge for at se stedet, hvor Elvira sammen med Sixten Sparre tog afsked med livet, ligesom vi også gerne ville se deres gravsted på Landet kirkegård.

Turen blev ikke til noget, for vi var helt ødelagte af varmen, før vi nåede så langt. Vi nøjedes med at kigge op på tårnværelset på Hotel Svendborg, hvor parret boede en periode, før de tog videre til Tåsinge.

Jeg håber, at vi får gjort alvor af turen til Tåsinge en anden god gang.

Dejlig fridag i Svendborg

27. juli 2014

I forgårs tømte vi den sidste flyttekasse og fik afleveret den store lukkede trailer, vi har haft lånt til  opbevaring af en masse af vores ting og sager. Det var dejligt at få sat punktum for flytteprocessen på den måde.

I går skyndte vi os at holde den første rigtige fridag i lang tid.

Vi tog til Svendborg for at besøge ældste søn, der opholder sig der for øjeblikket. Det var dejligt at se ham og dejligt at være i Svendborg, som er en af mine yndlingsbyer. Vi trodsede varmen og benede rundt og fik genset det meste af byen. Det var især dejligt at være ved havnen, hvor der var en let brise. Så der slentrede vi rundt en rum tid og kiggede på alle de flotte skibe.

Travle feriedage

24. juli 2014

Vi går stadigvæk og pakker ud og sætter på plads.

Af og til må vi også bruge lidt tid på at finde de ting, vi allerede har sat på plads, fordi vi ikke kan huske, hvor vi har placeret dem.

I går kom Sander og hans far forbi på en hurtig overraskelsesvisit. Vi havde lige haft blikkenslageren på besøg for at udbedre et par fejl. Det hele var lidt kaotisk, så vi trak ud i haven, hvor vi hyggede os en times tid.

Vi fornemmede, at Sander er ved at være lidt træt af, at hans farfar og farmor hele tiden har travlt, og vi glæder os da også selv, til der falder en anelse mere ro over dagligdagen, så vi får lidt tid til familien igen.

Afhentning af skurvognen

22. juli 2014

Tidligt i morges blev vores skurvogn afhentet.

Igen måtte jeg beundre chaufføren, der hentede den, for hans manøvrering både af kranen og den store blokvogn. Det kræver en rutineret chauffør at bakke et stort skrummel af en blokvogn ned ad vores lille vej. Og rutineret var han, for han fik hele manøvren til at se legende let ud.

Nu skal der købes græsfrø, så vi kan få genoplivet græsplænen der, hvor skurvognen har stået.

Hjertelig hilsen

21. juli 2014

For et par måneder siden købte jeg nogle ting i webshoppen, Drømmegaven. Da jeg modtog pakken med varerne, var der vedlagt en  overraskelse. Det var den fineste, hjerteformede skuresvamp.

Nana, der er kvinden bag Drømmegaven, skrev til mig, at svampen var til mit lille skurvognskøkken. Jeg blev så glad for den betænksomme og hjertelige hilsen, men jeg syntes, at svampen var så fin, at jeg ville vente med at bruge den, til vi tog vores nye køkken i brug.

Hvis du ikke kender Drømmegaven i forvejen, vil jeg anbefale dig at kigge indenfor – både i shoppen og på bloggen.

En lille buket

21. juli 2014

Som jeg tidligere har fortalt, sendte min søster mig jo et brev blomsterfrø, da vi flyttede ud i skurvognen. Kornblomster var det.

Hendes tanke var, at vi skulle så frøene, og når det blev tid til at flytte ind i huset igen, kunne vi plukke en buket kornblomster.

Kornblomsterne blev virkelig flotte. For det første havde de en speciel farve, som jeg ikke vidste, kornblomster kunne ha’ – for det andet blev de meget langstilkede.

Jeg begyndte at forestille mig buketten, jeg skulle plukke på dagen for indflytningen. En stor buket af de langstilkede kornblomster. Nok til at fylde min største vase.

Men så kom regnen. Den nedlagde kornblomsterne noget så eftertrykkeligt.

Det blev til en buket alligevel. En lillebitte fin buket.

Endelig …

20. juli 2014

Efter at have slået øjnene op til dette syn hver morgen i tre måneder, vågnede vi i morges i vores eget soveværelse.

Det kan slet ikke beskrives, hvor dejligt det var.

Vi er slet ikke kommet helt på plads endnu, men det hjælper på det. Og i hvert fald synes jeg, at vores soveværelse er temmelig meget pænere end det, vi har haft i den ellers ganske udmærkede skurvogn.

Hortensia igen – denne gang i vase

15. juli 2014

Den kraftige regn i forgårs var hård ved en af mine hortensiaer.

Det er en lille hortensia, som jeg købte sidste år.

I år havde den kun to blomsterhoveder. Til gengæld var de store.

Da regnvejret stod på, og blomsterhovederne blev tunge af vand, kunne de spinkle stilke ikke bære dem længere. Begge stilke bukkede under for presset.

Selv om jeg synes, at hortensiablomster er meget smukke i buketter, nænner jeg normalt aldrig at tage nogen ind fra haven. Det var jeg så nødt til at gøre med disse to, hvis jeg fortsat ville have glæde af dem.

Nu står de i en vase i køkkenet, så vi kan nyde synet af dem, mens vi gør rent og pakker ud.

Logolabels og ærgrelser

14. juli 2014

Vi har lige fået monteret nye rullegardiner i hele huset.

De er pæne. De er enkle. De er hvide.

Da de blev monteret, fik jeg mig noget af en overraskelse. I nederste, højre hjørne på hvert gardin sad et logoklistermærke. Mærket var sort. Det så virkelig ikke pænt ud på de nye, jomfrueligt hvide gardiner.

Jeg gik i flæsket på forhandleren/montøren. Jeg spurgte ham først og fremmest, om mærkerne kunne fjernes uden at efterlade mærker eller limrester, der over tid ville gulne og give grimme mærker. Det kunne han sandelig ikke garantere, for han havde oplevet hos en anden kunde, at mærkerne ikke kunne fjernes uden kedelige konsekvenser. Og han ville i hvert fald ikke tage ansvar for, at mærkerne blev fjernet. Han endte med at sige, at jeg måtte tage diskussionen med producenten.

Jeg ringede omgående til producenten og forelagde problemet og fik den besked, at den diskussion måttte jeg tage med forhandleren!

Efter en masse snak frem og tilbage aftvang jeg kundeservice i gardinfirmaet et løfte (som senere blev gentaget overfor forhandleren) om, at hvis der indenfor fem år kommer mærker på gardinerne som følge af fjernelse af klistermærkerne, vil jeg få dem byttet til nye.

I dag har jeg modtaget en mail fra en person i gardinfirmaet, der belærer mig om, at jeg har “investeret i et brand og ikke i et tilfældigt no name-produkt.”  Han mener, at jeg bør være stolt af mine gardiner og deres logolabels.

Jeg har bare ikke noget behov for at gøre mit hjem til en reklamesøjle for et gardinfirma – brand eller ej. Jeg har ikke behov for at signalere, at mine gardiner er et brand. Jeg vil helt enkelt bare gerne have pæne gardiner. Gardiner der ikke hænger og råber reklamebudskaber ud fra hvert eneste vindue i hele huset.

Er det for meget forlangt?

Vi har selvfølgelig fjernet alle klistermærkerne.

Umiddelbart er der ikke noget at se, der hvor de har siddet, men hvis der er limrester tilbage, der f.eks. ved udsættelse for sollys gulner og laver mærker, så bliver der ballade.

(I virkeligheden så det værre ud end på billedet, hvor gardinet ser lidt gråt ud. Det er altså hvidt – og logoet kulsort.)

Smukt forfald

13. juli 2014

Det er jo ingen hemmelighed, at en af mine yndlingsblomster er hortensia.

Jeg har tidligere vist en blå hortensia, som jeg fik i maj måned, og som lige siden har stået og pyntet lige udenfor skurvognen. Den står der stadigvæk. Blomsterne er bare ikke blå længere, men de er stadig smukke, synes jeg.

Jeg kender ingen anden blomst, der er så smuk selv i sit forfald, som en hortensia.

Blomsten ældes virkelig med ynde.