Kalvebod Bølge i solskin

18. april 2014

I går snuppede vi en tiltrængt fridag i København. Vi tilbragte dagen sammen med yngste og mellemste søn.

Vi spiste påskebrunch, og bagefter gik vi en lang tur og nød solskinnet og København. Vi fik bl.a. set byens nye havnepromenade ved Kalvebod Brygge.

Hvad katten

14. april 2014

Hvad katten. Det var det, jeg tænkte, da jeg for nogle dage siden stødte på  min egen gamle fastelavnskat et helt uventet sted.

Der har været en masse bøvl med den kat. Som rigtige katte er den svær at holde hjemme. Den dukker op både her og der, uden at jeg har givet lov til, at folk må låne den. Jeg har flere gange bedt folk om at fjerne den fra deres hjemmeside eller blog, hvor den er blevet brugt, uden at jeg er blevet spurgt først og uden, at det er fremgået, hvor den stammer fra. Sådan noget bliver jeg sur over.

Der er flere bloggere, der har brugt min kat som skabelon og lavet nogle kopier til eget brug, vist dem på deres blog med angivelse af, hvor katten er lånt og med link til min blog. Det er helt fint. Det har jeg da ikke det fjerneste imod.

Min besøgsstatistik vidner om, at katten også lever sit eget liv på Pinterest. Det er helt i orden, for også der linkes der tilbage til min blog.

Til fastelavn fik jeg en henvendelse fra en andelsboligforening, der ville bruge katten i en invitation til et arrangement. Det gav jeg dem selvfølgelig lov til. Jeg har slet ikke noget imod at dele. Jeg bliver bare sur, når folk tager selv.

Denne gang viste det sig, at en af landets kommuner i 2012 har brugt katten som skabelon i et stort aktivitetskatalog, som kommunens kulturforvaltning har sendt ud til 10 forskellige foreninger samt lagt ud på nettet. Så blev jeg sur igen. Rigtig sur.

Pludselig kan jeg meget bedre forstå en episode lige før fastelavn, hvor en blogger viste et billede på sin blog, hvor katte magen til min optrådte. Jeg kontaktede hende og brokkede mig lidt over, at hun ikke i det mindste havde skrevet, at hun havde lånt katten af mig og linket til min blog. Hun bedyrede, at den havde hun skam ikke fundet hos mig (men valgte at fjerne billedet). Det lød jo dengang lidt mærkeligt, men når katten er blevet distribueret som skabelon i stor stil allerede i 2012, så findes der sikkert kopier mange steder efterhånden.

Jeg kontaktede den pågældende kommune, der erkendte at have anvendt katten uberettiget.

Efter lidt snak frem og tilbage er udgangen på sagen blevet, at jeg har fået en uforbeholden undskyldning og en mindre økonomisk kompensation for uberettiget brug af mit billede af katten.

Så fik vi taget hul på weekenden

12. april 2014

I går eftermiddags hentede Farfar Sander i børnehaven. Jeg var travlt optaget af at bage rugbrød, så jeg kunne ikke tage med.

Bagefter fik jeg at vide, at de havde hygget sig mægtig godt.

Sander havde lavet noget meget fint påskepynt i børnehaven, som de havde fået med hjem sammen med et herligt selvportræt, han havde tegnet. Farfar havde heldigvis taget et billede af kreationerne med sin mobiltelefon, så jeg også kunne se dem.

På vej hjem fra børnehaven havde de to været en tur på legepladsen og bagefter var de cyklet til købmanden og havde købt en basse til hver for at fejre, at det var fredag.

Somme tider er det helt perfekt at være sammen på den måde – bare ét barn  og én voksen.

Mere om strygning

10. april 2014

Da jeg var omkring syv år, fik jeg somme tider lov til at stryge viskestykkerne, når min mor strøg tøj.

Min storesøster, der på det tidspunkt var 13-14 år, blev nogen gange pålagt at stryge væsentligt mere end bare en stak viskestykker. Hvor vidt hun var glad for at blive tildelt det stykke arbejde eller ej, skal jeg ikke kunne sige, men en dag, da hun havde ordnet strygetøjet, var hun kommet til at lave en stor sveden plet på et par af mine underbukser.

Jeg blev meget fornærmet over, at mine underbukser på den måde var blevet udstyret med en stor, grim, brun plet. Sådan et par underbukser med lodden vrang var ikke alt for smarte i forvejen, og den svedne plet gjorde det ikke bedre.

Næste gang jeg fik lov til at stryge viskestykker for min mor og dermed havde adgang til et varmt strygejern, besluttede jeg mig for at gøre gengæld. Jeg udså mig min søsters pæne Ole Lukøje-natkjole som det klædningstykke, der skulle udstyres med en sveden plet. Hvad jeg ikke vidste var, at sådan en nylonnatkjole ikke bare får en sveden plet, når man udsætter den for et brændvarmt strygejern. Den smelter.

Natkjolen fik selvfølgelig et stort hul efter kontakten med strygejernet, og jeg blev ikke videre populær hverken hos min søster eller min mor.

Det går strygende

9. april 2014

Det er ikke alt husligt arbejde, der er lige spændende. Det kan de fleste af os vist godt blive enige om.

Der er opgaver, man synes bedre om end andre. Fælles for dem alle er, at de skal gøres med jævne mellemrum, for der er nu engang rarest at være i hjemmet, når tingene er i orden.

En af de huslige sysler, jeg ikke har spor imod, er strygning. Jeg hygger mig rigtig godt, når jeg står og stryger tøj. Jeg kan simpelthen godt lide det. Man kan stryge uden at tænke ret meget over, hvad man laver. Tankerne kan gå på langfart, mens strygejernet næsten af sig selv glider hen over tøjet.

Jeg ved godt, at der er mange, der ikke har lyst til at bruge tid på at stryge tøj, men jeg er ikke en af dem. Jeg kan godt lide nystrøget tøj og stryger det altså gerne. Til gengæld er jeg ikke meget for tøj, der skal presses, det undgår jeg så vidt muligt.

Da jeg var omkring 7 år, var jeg involveret i en lidt uheldig episode med et strygejern, men den historie fortæller jeg en anden gang.

Vis flaget

6. april 2014

Vi har lige haft besøg af en sød dame med en indsamlingsbøsse. Hun samlede ind til Kræftens Bekæmpelse.

Jeg håber, at hun og alle de andre indsamlere får samlet en masse penge ind til det livsvigtige formål.

Jeg har selv været indsamler for Kræftens Bekæmpelse mange gange, så jeg ved, at langt de fleste mennesker tager rigtig godt imod, når man banker på deres dør og beder om en skærv  til kampen mod kræft.

Der sker heldigvis hele tiden fremskridt indenfor forskningen i – og behandlingen af kræftsygdomme, og de penge, der bliver samlet ind ved landsindsamlingen, hjælper til, så den udvikling kan fortsætte.

Tredie gang er lykkens gang

5. april 2014

Allerede sidste år var jeg til lagersalg hos Kähler med det formål at købe en af deres skønne Love Song vaser. Vaserne var desværre udsolgt, før jeg nåede at få fingre i en.

I torsdags prøvede jeg igen. Jeg ankom til lagersalget tre timer efter, at dørene var blevet slået op. Der var så lang kø udenfor, at man skulle tro, det var løgn. Så lange køer har jeg slet ikke temperament til, så jeg gik med uforrettet sag.

I dag smuttede jeg forbi lagersalget igen, da jeg alligevel skulle ud at handle.

Der var ikke voldsomt lang kø. Vaserne var ikke udsolgt.

Endelig er jeg den glade ejer af en Love Song vase.

Da Carl næsten ikke kunne gå

1. april 2014

Da Sander besøgte os i lørdags, læste vi den seneste bog i serien om elefantungen Carl af Ida Jessen og Hanne Bartholin.

Da Carl næsten ikke kunne gå handler om, hvordan Carl får så forfærdelig ondt i benene, da elefantfamilien er ude at gå tur. Carl kan faktisk næsten slet ikke gå og ville ønske, at han kunne blive kørt i barnevogn ligesom familiens lille babyelefant. Han får at vide, at det er han alt for stor til. Carl opgiver ikke så let og prøver på forskellige måder at vise sin familie, hvor slemt det står til med hans ben.

Sander kunne godt lide bogen, og da vi havde læst den,  snakkede vi lidt om, at han også nogen gange bliver så træt i benene, at han næsten ikke kan gå og er nødt til at komme op og sidde lidt på sin fars skuldre.

Forår med stort F

31. marts 2014

Det har da bare været den vildeste marts måned.

Jeg mindes ikke, at alle de forskellige forårstegn nogensinde før har været så tidligt på færde som i år.

Anemonerne blomstrer under vores bøgetræ i haven – både de hvide og de gule. Hvis jeg havde haft nogen af de blå, havde de sikkert også blomstret, men det har jeg ikke.

Et par musvitter er flyttet ind i redekassen, som Sander og Henrik tømrede sammen en dag i sommerferien.

Alle vegne er der forårstegn, som man ikke er vant til at se allerede i marts.

I urtehaven er mine purløg over 20 cm høje, og jeg har høstet af dem stort set hver dag siden midt i marts. Det er usædvanligt. Det er lidt vildt. Og det er dejligt.

Papirflyvere og andet sjov

30. marts 2014

Vi havde det hyggeligt sammen med Sander i går, da han var hjemme hos os.

Vi byggede med Lego, tegnede, læste, lavede papirflyvere og hyggede os i det hele taget.

Vejret var jo skønt, så det blev også til lidt leg i haven og en tur på legepladsen.

Legepladsen på skolen er lige blevet renoveret. Der er blevet sat et rigtig stort og flot legetårn op. Der er både klatrevægge, rebstiger, hængebro, tunnel, rutchebane og meget mere. Det var et stort hit at være der.

Sander havde taget papirflyverne med op på legepladsen, og de blev sendt i luften oppe fra legetårnet. De fik rigtig luft under vingerne og fløj temmelig langt. Det fik vi meget sjov ud af. Da Sander senere skulle hjem, ville han gerne have papirflyverne med hjem, så han kunne flyve med dem derhjemme. Der kan komme meget sjov ud af nogle få ark papir.

I går var der fart over feltet. I dag puster vi lidt ud.