Stokroser i sommersol

26. juli 2015

I går trængte vi til en lille tur ud i det blå. Det blev til en tur til Falster.

Når jeg en sjælden gang er på Falster, synes jeg, det er så hyggeligt at kigge på vejskiltene og genkende nogle af stednavnene fra Helene Stranges bøger om Sværkeslægten. Det er i øvrigt nogle fantastiske bøger, som jeg har læst flere gange.

Da vi nåede Stubbekøbing, trængte vi til at strække benene, så vi gik en lille tur i byen. Det er en hyggelig lille by med mange gamle bindingsværkshuse. Stokroser stod i fuldt flor mange steder og gjorde sammen med den blå himmel og solskinnet  helhedsindtrykket helt postkortagtigt.

Det var en rigtig dejlig tur, og vi vil meget gerne vende tilbage til Stubbekøbing en anden god gang.

Husk dit og gør dat

22. juli 2015

Man kan blive helt stresset af alle de påmindelser, man får hele tiden.

Tandlægen sender ikke bare en, men hele to sms’er før hvert besøg. Husk, at du har en aftale den og den dag klokken det og det. Frisøren sender også en sms. Husk, at du har en tid den og den dag.

Det offentlige sender sms’er om, at der er kommet e-post, som man skal huske at læse.

Bilen beder høfligt om at få benzin på tanken – bitte tanken.

Tørretumbleren bipper og båtter, når den skal tømmes. Køleskabet hyler, hvis man er for længe om at sætte ind eller tage ud. Det samme med fryseren.

Ovnen giver besked om, at man skal lukke lågen, næsten før man har åbnet den.

Det irriterer mig. Det hele.

Jeg ved godt, hvornår jeg skal til frisøren eller tandlægen. Jeg læser min e-post og kan også godt se, når benzinlampen lyser på instrumentbrættet i bilen.

Jeg ved også godt, at ovnlågen skal lukkes, at køleskab og fryser ikke skal stå åbne for længe, og at tørretumbleren skal tømmes. Jeg behøver ikke at få alle de påmindelser hele tiden.

Det kan godt være, at det bare er mig, der lader mig irritere af alle de kommandoer, men irriteret bliver jeg. Somme tider så meget, at jeg vrisser ad ovnen eller køleskabet – og så bliver det hele da for alvor tosset.

Fund af vættelys

21. juli 2015

Sander ringede forleden dag og fortalte, at han havde fundet et vættelys på stranden. Han var meget optaget af det, præcis som jeg husker, vores egne drenge var det for mange år siden. Hans beretning endte med, at han nu desværre ikke havde vættelyset mere. Det var blevet væk.

Jeg trøstede ham med, at vi vist havde et liggende i gemmerne, som han gerne måtte få. Den var han med på.

Da vi så senere på dagen kørte forbi for at give ham vættelyset, kunne han glædestrålende fortælle, at hans eget eksemplar var dukket op igen. Eller man kan sige, at det var blevet fundet en gang til. Det havde – naturligvis – forputtet sig i en bukselomme. Drenge er drenge, og deres lommer er et kapitel for sig.

 

Lækkerier fra den økologiske gårdbutik

15. juli 2015

I dag har vi – igen – været forbi Bakkegården for at købe skønne solmodne jordbær og nyopgravede kartofler. Det er så hyggeligt at handle i den lille økologiske gårdbutik, og varerne er prima.

At man kan få en rigtig god gammeldaws papirspose til sine varer gør ikke oplevelsen ringere.

Ingen sommer uden blomstrende hortensiaer

14. juli 2015

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er vild med hortensiaer. Jeg kan næsten ikke få nok af dem.

Jeg har nogle stykker. Men der er altid plads til en mere.

Også i år har vi anskaffet en ny. Det er et par måneder siden nu, og på det tidspunkt var den ikke i blomst endnu. Det er den til gengæld nu. Den har så mange blomster, og nogle af dem er kæmpestore. Den er så flot.

På billedet kan man se, at blomstringen til fulde lever op til det, vi blev stillet i udsigt ved at kigge på det lille skilt, der stod ved planten, da vi købte den.

Det er første gang vi har købt en hortensia fra Forever&Ever, og vi gør det meget gerne igen. Der får man virkelig blomster for alle pengene.

Mod forventning er jeg blevet glad for vaskeolie

13. juli 2015

Alle, der læser med her ved jo, at jeg har problemer med min hud. Eksem.

I et godt stykke tid har eksemet været ret pænt under kontrol undtagen på hænderne. Ingen af de plejeprodukter, jeg har prøvet det seneste års tid, har for alvor hjulpet på mine hænder.

Heldigvis giver jeg ikke så let op. Jeg bliver ved med at lede og prøve nye produkter.

For nogen tid siden fik jeg lejlighed til at teste en vaskeolie, og en fugtighedscreme, XeraCalm A.D. fra Avéne. Produkterne er beroligende og kløedæmpende, samtidig med, at de hæmmer inflammation og styrker hudbarrieren. Alt det eksemhud har brug for.

Da eksemet egentlig var i ro undtagen på hænderne, besluttede jeg mig for kun at bruge de nye produkter på hænderne.

Det var lidt af en overvindelse for mig at begynde at bruge en vaskeolie til mine hænder i stedet for almindelig fast sæbe. Jeg sværger nemlig til fast sæbe, og har tidligere prøvet en vaskeolie, som jeg bestemt ikke brød mig om at bruge. Men jeg blev positivt overrasket. Vaskeolien er virkelig mild og dejlig at bruge.

Fugtighedscremen er også rigtig god. Lige så god som de 2-3 andre foretrukne mærker, jeg skifter imellem.

Resultatet efter en lille måneds test af de to produkter er, at huden på hænderne har fået det bedre. Jeg har stadig eksem på hænderne, men mindre end før, og jeg er blevet så glad for vaskeolien, at den helt sikkert vil være at finde på mit badeværelse fremover.

Sko på udsalg

12. juli 2015

Jeg har lige købt mig et par sko på udsalg. Jeg bestilte dem over nettet den ene dag og havde dem på fødderne den næste.

Jeg kan godt lide sådan et par flade sko, der er lige til at smutte i.

Prisen var sat pænt ned – og det gør jo ikke glæden ved et par nye sko mindre. Så alt i alt et godt køb.

Nu skal vores gamle drivhus i brug igen

11. juli 2015

Vi har i mange år haft et lille drivhus.

De senere år har vi bare ikke rigtig haft glæde af det. Vi har ikke fået plantet noget i det. Det har bare stået der. Og vinen, som har vokset der i mange år, har fået lov til at gro og fylde det hele.

Det er jo synd og skam.

For et par år siden var Henrik ved at trække en trærod op ude i haven. Den sad fast, og han trak til. Pludselig gav roden sig, og Henrik tumlede baglæns og bankede den ene albue igennem glasset i drivhuset. Det kostede ham en tur på skadestuen, hvor han blev syet med mere end tyve sting. Den dag besluttede vi egentlig, at drivhuset skulle væk. Det blev bare ikke rigtig  til  noget.

Men nu er det blevet til noget. Henrik fik taget drivhuset ned i går. Da det var gjort, skrev jeg et opslag i en Facebookgruppe for folk fra vores lokalområde om, at vi ville give drivhuset væk. Hold nu op hvor var der mange, der gerne ville hente sådan et gammelt, gratis drivhus.

Der gik ikke lang tid, fra jeg skrev opslaget, til drivhuset var afhentet. Nu håber vi, at den nye ejer får glæde af det. Vi er bare glade for, at vi er kommet af med det på en pæn måde, og at det nu bliver genbrugt.

Hvilke tre ting ville du helst have ved hånden på en øde ø

10. juli 2015

Min nevø havde lavet et sjovt opslag på Facebook i går.

Han og hans kone havde drøftet det klassiske spørgsmål om, hvilke tre ting de hver især gerne ville have med, hvis de skulle strande alene på en øde ø.

Deres valg var vidt forskellige. Min nevø spurgte så alle sine Facebookvenner, hvad de ville tage med.

Det var rigtig sjovt at læse alle de mere eller mindre opfindsomme valg. Der var alt lige fra tandbørste til økse og endda cigaretter.

Jeg så mig nødsaget til først og fremmest at vælge mine briller og mine piller, som begge dele er uundværlige. Derudover faldt mit valg på et telt.

Hvilke tre ting ville du gerne have med, hvis du skulle ende helt alene på en øde ø?

Det er nu meget rart at kunne se klart

9. juli 2015

Mit besøg hos optikeren for nylig resulterede i, at jeg nu ikke bare har læsebriller men også tv-briller.

I lang tid har jeg været nødt til at træffe et valg, når jeg har set tv med undertekster. Jeg kunne vælge at se tv uden briller. Så kunne jeg se billedet nogenlunde tydeligt, men havde problemer med at læse teksten. Eller jeg kunne vælge at tage mine læsebriller på, så kunne jeg læse teksten, men måtte finde mig i, at selve billedet blev noget utydeligt.

Det er slut nu. Med mine nye tv-briller på næsen kan jeg se både billede og tekst knivskarpt. Sikke en forskel.