Glæderne må man godt tage på forskud

21. december 2014

Man siger altid, at man ikke skal tage sorgerne på forskud. Det er meget fornuftigt. Det forholder sig anderledes med glæderne – dem må man godt tage på forskud somme tider.

Det gjorde vi i hvert fald herhjemme tidligere på dagen.

Vi ser ikke Sander i julen, fordi han tilbringer den i Jylland med sin familie på mødrende side. Derfor fik han lov til at få sine julegaver fra os allerede i dag. Der er ingen grund til at fragte gaverne til Jylland for at åbne dem juleaften og senere fragte dem tilbage til Sjælland.

Det var også hyggeligt for os at se ham åbne gaverne. Han tog rigtig godt imod dem, så det kunne ikke være bedre. Bagefter samlede han på eget initiativ og – som den mest selvfølgelige ting i verden – alt papiret sammen og smed det ud. Ret godt gået af en femårig, synes jeg.

Der blev også tid til at spille vendespil, spise kanelsnegle, bygge med Lego, tegne og ikke mindst beundre de to nye tænder, Sander har fået i undermunden. Forleden dag, da vi så ham, havde han kun tabt den ene af sine rokketænder, men nu er den anden også faldet ud.

Julebagningen overstået

17. december 2014

Jeg har bagt vaniljekager i dag. Den eneste småkage, som med sikkerhed bliver bagt her i huset hvert eneste år til jul. Brunkagerne kan godt springes over et år elle to – men ikke vaniljekagerne. De skal bare være der.

Opskriften er fundet i et ugeblad for mange år siden. Det skulle være en gammel opskrift på vaniljekranse, som bladet havde fået lokket ud af Lise Nørgaard.

Lise Nørgaard fortæller i artiklen, at hun bagte kagerne sammen med sine børnebørn, da de nåede “bagealderen”. De syntes, at det var sjovere og nemmere at “gafle” små kugler af dejen tyndt ud i stedet for at lave kranse.

Da jeg så den opskrift og ideen med at “gafle” kagerne ud, tænke jeg, at det lige var noget for mig. Bagning skal nemlig helst ikke være alt for besværligt. Det må meget gerne være nemt, synes jeg.

Vaniljekagerne er supernemme og hurtige at bage.

Julepost

14. december 2014

Sidste år orkede jeg ikke at skrive julekort. Så det lod jeg være med.

I år har jeg skrevet en lille stak julekort, og har hygget mig med det.

I år har jeg bagt brunkager. Det gjorde jeg ikke sidste år.

I det hele taget synes jeg, det er i orden, at julen – og ikke mindst omfanget af juleforberedelserne – varierer lidt fra år til år. Alt efter hvad der er lyst og kræfter til. Sådan har jeg i hvert fald bestemt mig for, at min jul gerne må være.

I ugens løb …

12. december 2014

I løbet af denne uge har jeg bl.a.:

– Bagt brunkager. De blev gode. De er stadig gode – har lige tjekket.

– Fået at vide, at mit barnebarn har tabt den første mælketand. Tænk, at han allerede er så stor!

– Hygget mig gevaldig ved tanken om, at julegaverne ER købt. Køber så heller ikke så hulens mange, da det kun er barnet i familien, der får gaver – men alligevel.

– Stået i kø i tre kvarter i postbutikken for at sende et brev til Grønland. Heldigvis faldt jeg i snak med en serbisk kvinde i køen. Vi fik os en god (og lang) snak, der på en måde var hele ventetiden værd.

– Skrevet lange lister over ting, der skal gøres og ting, der skal købes – i næste uge.

Smag og behag

10. december 2014

I dag har jeg lagt brunkagedej. Så er det gjort. Mon så ikke også det ender med, at kagerne bliver bagt? Det tror jeg nok.

Jeg bager ikke brunkager efter den klassiske opskrift. Det er med julesmåkagerne som med så meget andet, man ændrer lidt hist og pist og tilpasser opskrifterne efter smag og behag.

De tre krydderier på billedet er dem, der giver småkagerne den helt rigtige smag af jul hjemme hos os.

Julekostume – nu også til bilen

8. december 2014

Forleden dag, da vi var ude at køre, så vi et meget pudsigt syn. En flot hvid Volvo med påmonteret  stor rød “tud” foran og “gevir” stikkende op ved taget ud for fordørene.

Vi gloede lige lidt, før det gik op for os, hvad det egentlig skulle forestille. Rudolf med den røde tud.

Det så så tilpas fjollet ud, at vi ikke kunne lade være med at grine.

Her til morgen kom jeg til at tænke på det og lavede en hurtig søgning på Google.

Den viste, at man kan erhverve sig et Rudolfkostume til sin bil for 79 kr lige her.

Jeg tror altså, at jeg springer over.

Man må være oppe på lakridserne

7. december 2014

I sidste uge havde jeg kontroverser med mit apotek.

Jeg havde indleveret en recept på noget medicin, som skulle skaffes hjem fra et andet apotek. Apoteket lavede en brøler, og min medicin blev væk. Pist væk.

Der var nogle forviklinger og nogle lange telefonsamtaler. På et tidspunkt var jeg nødt til at tale med store bogstaver.

Langt om længe kom medicinen til min store lettelse til veje. Sammen med medicinen fik jeg en uforbeholden undskyldning. Og som om det ikke var nok, fik jeg også en gave. Et plaster på såret.

Fine sager fra Johan Bülow. Lakrids med hvid chokolde, hindbær og guldstøv. Flotte ser de ud.

Jeg spiser jo ikke sådan noget på grund af min allergi, men jeg er temmelig sikker på, at en anden i husstanden vil stille sig til rådighed, så lækkerierne alligevel kan blive prøvesmagt.

Økologi – det ka’ vi li’

6. december 2014

I dag har vi været på indkøb i den dejlige, økologiske gårdbutik på Krogagergård, hvor vi køber det meste af vores kød.

Der viste sig at være gang i et julearrangement deroppe i dag, så der var virkelig mange mennesker. Der var levende musik leveret af gammeldaws spillemænd, der var smagsprøver, gårdnisse, duft af julemad, rundvisning hos dyrene og i det hele taget hygge og god stemning.

Der var også is og gratis madkasser til alle børn. Selv om vores barnebarn ikke var med, var der også en madkasse til ham.

Så nu ligger der en festlig grøn madkasse og venter på ham herhjemme.

Mere juleklip fra firserne

3. december 2014

Lige for tiden er det gamle indlæg om den lille nissepige fra firserne et af de mest læste indlæg på min blog.

Jeg er selvfølgelig glad for, at historien om nissepigen bliver læst,  og kvitterer for interessen ved også at lægge et billede af hendes tvillingebror på bloggen. Selv om han er en gammel nissedreng efterhånden, er han da stadig ret sød.

Til en du vil passe på

2. december 2014

TrygFonden giver mulighed for, at man kvit og frit kan bestille en røgalarm til en, man gerne vil passe på.

Man bestiller alarmen og modtager den på sin egen adresse. Så udfylder man til/fra-kortet  og kan nu give røgalarmen som gave til en, man holder af.

Man kan også vælge bare at bestille en røgalarm til sig selv, hvis man står og mangler. Det er stadig helt gratis.