Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke hører til de mest fingernemme, når det kommer til håndarbejde og kreative sysler i det hele taget.
Derfor er det en stor overraskelse – og en fornøjelse – for mig at opdage, at en fastelavnskat, jeg har lavet for hundrede Ã¥r og en sommer siden, har inspireret Gitte. Hun har brugt min kat som skabelon og har sÃ¥ kreeret sine egne festlige varianter. Og fine er de.
Der er mange ting, jeg ikke forstår.
En af dem er, hvordan det kan gÃ¥ til, at man kan sætte sig i stolen hos frisøren, kigge hendes spejlbillede dybt i øjnene og sige, at hÃ¥ret skal klippes, sÃ¥ det lige “slipper skuldrene” – det skal stadig have sÃ¥ meget længde, at det kan samles i nakken – for sÃ¥ fyrre minutter senere at gÃ¥ ud af døren med hÃ¥r, der kun godt og vel dækker ørerne.
Kender I det? Jeg gør. Og det skyldes altsÃ¥ ikke noget med nogle usædvanligt lange øreflipper – for det har jeg ikke.
Igen i dag har vi haft morgenvagten hjemme hos Sander.
I dag vågnede han tidligt, så vi fik en morgen med rigtig god tid. Der var tid til, at Sander kunne begynde dagen med at putte i sofaen i nattøj med dyne og sut, og så så vi ellers børnefjernsyn sammen alle tre. Det var så hyggeligt, og Henrik og jeg lærte bl.a. programmet Timmy-tid at kende.
Det er altid dejligt at opleve noget nyt sammen sit barnebarn Рogs̴ selv om det bare er et tv-program. Og ham der Timmy Рhan er bare herlig.
Det her har ikke noget med nytårsløjer at gøre. Det er hærværk.
Jeg bliver simpelthen s̴ forstemt Рog ogs̴ godt gammeldags gal i skralden Рn̴r jeg ser s̴dan noget.
Jeg fik et fint nytÃ¥rskort fra min søster i dag. Hun ønskede godt nytÃ¥r, skrev lidt om sine planer for nytÃ¥rsaften – og sÃ¥ kom det.
Hun skrev, at hun jo havde læst pÃ¥ min blog om min fadæse med kartoflerne juleaften. Hun havde ogsÃ¥ læst, at jeg skrev, at jeg har en sød familie, der ikke mobber mig. Og sÃ¥ fortsatte hun: “Men har du mon regnet alle med?”
Vedlagt var en lille pose Læsø salt og den fineste saltske.
I vores familie får man ikke lov til at dø i synden!
Dagene efter jul er blevet brugt til at rydde op og rydde ud. Det hører jo med.
Nu ligner huset sig selv igen. Lige så hyggeligt det er at gense den velkendte julepynt hvert år, lige så rart er det, når det er pakket væk igen.
Oprydningen er foregået i et roligt tempo. Noget dårligdom har krævet en omgang bredspektret penicillin og den slags kan godt lægge en dæmper på aktivitetsniveauet. Jeg er bare glad for, at det uvelkomne indslag i julen først opstod efter juleaften.
Lidt heldig har man da heldigvis lov til at være.