Vi har fået masser af sne de seneste dage her hos os. Og jeg nyder det simpelt hen. Jeg elsker sneen. Den pynter. Den knirker hyggeligt under støvlerne, når man går. Den forvandler kedelige villahaver til eventyrlandskaber. Den lyser op – selv indendørs er der et helt andet lys, når alt udenfor er dækket af sne.
Vejrudsigten lover mere sne de kommende dage. Det er helt i orden med mig.
Jeg har været heldig. Frk. Munk har lavet en Stars Away på sin blog, hvor hun uddeler de fineste stjerner til et antal nye faste læsere. Jeg er blevet fast læser af bloggen, og i dag var der stjerner i postkassen. Jeg ved ikke, om man stadig kan nå at være blandt de heldige, men det er i hvert fald et forsøg værd.
De fine stjerner har jeg hængt op inde på et af vores tidligere børneværelser – det fungerer nu som gæsteværelse, og det er også der, Sander har sin pusleplads, når han er på besøg hos farfar og farmor. Nu hænger de flotte stjerner, så guldklumpen kan nyde synet af dem, når han ligger og bliver skiftet.
Billedet, jeg har taget for at vise, hvor fine stjernerne er, yder dem ikke retfærdighed. De er meget flottere i virkeligheden.
Status på min indsamling til jordskælvsofrene på Haiti. Der er nu indsamlet 950 kroner.
Endnu en gang tak til alle, der støtter indsamlingen enten med et beløb eller med omtale på egen blog!
Det har været en lidt heftig dag, synes jeg. Sådan lige lovlig hu-hej. Derfor er det dejligt, at aftenen skal tilbringes i sofaen. Der skal nemlig ses film, skal der. Pigen Der Legede Med Ilden. Og der skal drikkes te og spises nybagte boller. Uh, hvor jeg glæder mig.
Den seneste måneds tid har Sander og vi kun set hinanden en enkelt gang nærmest sådan i forbifarten – nå ja to gange faktisk, men den ene gang sov han, så der så vi ganske vist ham, men han så ikke os.
Selv om vi voksne synes, at en måned ikke er særlig lang tid, så er det nok temmelig langt tid for et barn på bare otte måneder.
Da vi troppede op til søndagskaffe i dag, blev vi ikke i hvert fald ikke ligefrem modtaget med gensynsglæde af den lille skat. Tværtimod. Han fik faktisk en lille smule tudemund, da han så os, og da han blev anbragt i armene på farmor her, gav han sig til at græde. Så han blev lynhurtigt rakt retur til sin farmand. Og så blev farfar og farmor ellers kigget an på mere sikker afstand.
Heldigvis tøede han hurtigt op, og vi fik lavet et masse spas og fik en rundhåndet portion af hans glade smil, som jo ikke længere er tandløse men afslører to fine tænder.
Egentlig synes jeg jo, at jeg lige er blevet farmor for fem minutter siden. Alligevel er Sander allerede otte måneder. En dejlig og glad krudtugle på næsten ti kilo og med to tænder i undermunden.
Jeg fatter ikke, hvor tiden bliver af.
Flere bloggere har hjulpet mig med at gøre opmærksom på min indsamling til jordskælvsofrene på Haiti, det er jeg meget taknemmelig for.
Tusind tak til jer, der har omtalt indsamlingen på egen blog og tusind tak til jer, der har givet et beløb til indsamlingen!
Og så lige en lille status: Indsamlingsresultatet er lige nu 650 kroner. Mit erklærede mål er at indsamle 2000kr. – så der er et stykke vej endnu, men vi er godt på vej!
Jeg har startet en indsamling via Dansk Røde Kors til støtte for ofrene for jordskælvet på Haiti.
Min indsamling hedder BLOGGERE HJÆLPER HAITI.
Jeg håber, at I vil gå ind på indsamlingssiden og støtte min indsamlig – eller en af de andre. Der er så forfærdelig hårdt brug for hjælpen.
Nu må det snart være nok. Jeg kan ikke holde til mere lige nu.
Hver gang man ser/hører/læser nyheder, så bliver man nærmest blæst helt omkuld af tragedier, ulykker, katastrofer, vold og brutalitet. Nu trænger jeg til en lille nyhedspause.
Resten af dagen vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for ikke at opsøge nyheder af negativ karakter. Jeg orker ikke høre om det, hvis der sker noget uheldigt, ulykkeligt eller uudholdeligt noget som helst sted i verden. Den kvote må snart være brugt op.
Jeg vil meget hellere (gen)se mit nyeste videoklip med Sander. På det lille videoklip sidder Den Søde Dreng i sin stol og pludrer på livet løs. Jeg kan ikke blive træt af at lytte til de søde og sjove pludrelyde og studere hans skiftende ansigtsudtryk. Det kalder smilet frem!
