I går var jeg til fætter/kusine-komsammen.
Nogle af os havde ikke set hinanden i rigtig mange år, så der var meget at snakke om. Vi fik snakket om gamle dage og vores fælles minder bl.a. om vores bedsteforældre, ligesom vi fik fortalt hinanden løst og fast om vores liv, som det former sig nu, antallet af børn og børnebørn osv..
Hold da op, hvor var det hyggeligt.
Jeg har tidligere nævnt bogen Guide til Bedsteforældre og deres børn af Margrethe Brun Hansen og Maria Holkenfeldt Behrendt.
Jeg har nu læst bogen og har skrevet en lille omtale af den. Kig under Anmeldelser.
Jeg er ved at læse Guide til Bedsteforældre og deres børn af Margrethe Brun Hansen og Maria Holkenfeldt Behrendt. Bogens undertitel er: Sådan får tre generationer det bedste ud af hinanden.
Det er jo temmelig heldigt, at der udkommer sådan en bog, lige præcis når man for nylig er blevet bedstemor for allerførste gang. Bogen tager fat på emner som: Hvem bestemmer i hvilke situationer, Det unikke ved forholdet mellem bedsteforældre og børnebørn og Relationerne mellem mor, mormor og farmor.
Min erfaring som bedstemor kan jo foreløbig ligge på et meget lille sted, så det er rent guf for mig at få fingre i sådan en bog. Jeg glæder mig til at læse den færdig og fortælle mere om den.
Læs evt. mere – eller køb bogen – hos Saxo.com
I går fik jeg en meget, meget sød mail fra en kvinde, der læser min blog. Hun skrev til mig for at fortælle, at hun er glad for at læse det, jeg skriver. Desuden fortalte hun om sin egen glæde over at være mormor til to skønne små børnebørn. Jeg blev så glad for, at hun ville dele sin glæde med mig.
I det hele taget blev jeg så stjerneglad for hendes mail! Det var som at få en uventet gave. Hvor er det dejligt, når mennesker helt uden videre giver positiv respons. Den mail var dagens højdepunkt for mig i går.
Da vores børn var små – og halvstore – var det et hit at tage en tur til Knuthenborg Safaripark. Det hed det dengang. Nu hedder det Knuthenborg Park & Safari. Men det er sikkert stadig et hit for børnefamilier.
Knuthenborg er endda ikke bare for far, mor og børn. Bedsteforældrene skal også på udflugt.. Derfor har Knuthenborg lavet et særligt arrangement for bedsteforældre og børnebørn.
Arrangementet kaldes Børnebørnenes Dag og løber af stablen den 15. August.
Der bliver i dagens løb rig lejlighed til at komme tæt på Knuthenborgs dyr og høre historier om dem. Børnene får mulighed for at blive “forvandlet” til farlige tigre eller andre dyr ved hjælp af ansigtsmaling. Der vil være drageværksted og tegnekonkurrence.
På Børnebørnenes Dag vil der desuden være kåring af Årets Barnebarn 2009. Alle bedsteforældre har mulighed for at nominere netop deres barnebarn. Det barn, der kåres som Årets barnebarn, får udover æren også et VIP årskort til Knuthenborg Park & Safari.
Læs pressemeddelelse fra Knuthenborg Park & Safari.
Om det lige bliver på Børnebørnenes Dag, ved jeg ikke - men jeg ved, at jeg glæder mig til en dag at opleve Knuthenborg Park & Safari sammen med mit barnebarn. Det bliver bare ikke lige i denne sæson, han er trods alt ikke meget mere end 2 måneder gammel. Om et par år vil han sikkert kunne få masser af glæde af sådan en tur. Indtil da er der forhåbentlig mange andre ting, vi skal opleve sammen.
Inden jeg selv blev bedstemor, kunne jeg nogen gange godt synes, at folk var lige lovlig fjollede at høre på, når de snakkede om deres børnebørn.
De sagde jo allesammen: “Bare vent til du får børnebørn. Det er fantastisk. Der er sandelig noget at glæde sig til.” Og de havde julelys i øjnene, når de snakkede om deres små øjesten.
Jeg tænkte: “Ja, ja den er god med Jer!” Inderst inde vidste jeg da godt, at det helt sikkert ville blive dejligt at få børnebørn – men helt ærligt – behøvede de at tage så meget på vej?
Men nu hvor jeg er blevet farmor, er jeg selvfølgelig lige så fjollet som alle andre bedsteforældre. Jeg forsømmer skam heller ingen lejlighed til at blære mig over at være farmor til sådan en perfekt lille skabning! (Ja, for han er selvfølgelig verdens 8. vidunder!)
Og til alle, der ikke er blevet bedsteforældre endnu, er der kun at sige: Glæd Jer, for det er dejligt!
Jeg var så heldig at få lov til at beholde alle mine bedsteforældre langt ind i mit voksne liv.
Så jeg har rigtig mange fantastiske minder om dem alle fire.
Når jeg prøver at huske tilbage til barndommen, er der en bestemt erindring om min mormor og morfar, der dukker op.
Vi er tilbage i min førskolealder. Vi havde ikke bil, og det havde min morfar og mormor heller ikke. Min morfar og mormor boede 15-20 kilometer væk, så vi så ikke hinanden alt for tit. Ikke mindst fordi afstanden mellem deres og vores hjem skulle tilbagelægges på cykel, når vi skulle ses.
Men min morfar og mormor plejede at komme på besøg en søndag i løbet af sommeren. Åh, hvor vi glædede os. Vi børn spejdede efter dem i rigtig lang tid, før vi endelig så dem komme. Jeg kan huske, hvordan de stillede deres cykler op ad husmuren.
Vi var så glade, når morfar og mormor kom. Og så vankede der med sikkerhed chokoladefrøer. Jeg kan stadig huske både duften og smagen, selv om jeg ikke har smagt sådan en frø i mange, mange år.
Jeg ved ikke hvorfor de frøer var så skønne. Men jeg tror nok, at det mest var fordi, det var morfar og mormor der kom med dem til os. Det var vel næsten en slags tradition eller et ritual, at min morfar skulle finde den der fine papirspose frem fra jakkelommen og byde os børnebørn på chokoladefrøer. Altid chokoladefrøer.
Bare et enkelt ud af mange dejlige minder om mine bedsteforældre.
Jeg hørte lige i radioen i dag, at flere og flere ældre fyrer opsparingen af på rejser og andet godt i stedet for at gemme pengene på bankbogen til arvingerne.
Det blev nævnt, at mange mente, at deres børn var “godt i vej”. Seniorerne behøvede ikke bekymre sig om den unge generations økonomi. Derfor kunne de selv trygt bruge deres opsparede midler på alle de aktiviteter, de måske først i pensionsalderen havde fået både tid og råd til.
Så børn og børnebørn skulle ikke regne med hverken en stor arv senere eller bedsteforældre, der kunne babysitte i stor stil her og nu.
Egentlig lyder det da vældig sundt. Jeg tror da, at de fleste voksne børn gerne vil ha’, at deres forældre er aktive og lever livet fuldt ud. Det ville da være noget skidt noget, hvis man bare sad og ventede på, at børn og børnebørn skulle fylde hele éns tilværelse.
Det behøver jo ikke betyde, at man ikke tager del i sine børns og børnebørns liv og kan give en hånd med i ny og næ.
Som sikkert mange andre har vi i årenes løb sat forskellige ting på loftet, efterhånden som børnene voksede fra dem.
På vores loft stod blandt andet den lille babyseng, som alle vores tre drenge har sovet i som små. Der var også en masse legetøj og ikke mindst en stor samling børnebøger, som jeg altid havde forestilet mig, at jeg en dag skulle læse for mine børnebørn.
Sidste sommer fik vi så desværre konstateret angreb af skimmelsvamp i vores loftsrum.
Nu er skimmelsvamp jo noget sundhedsskadeligt stads. Og jeg er tilmed allergiker. Så vi måtte bare have skimmelsvampen fjernet.
Det blev en ordentlig omgang. Nyt tag og ny isolering. Men så skulle det hele også være i orden igen.
De opmagasinerede ting havde desværre også taget skade af skimmelsvampen, og næsten det hele måtte kasseres.
Det var med en klump i halsen vi gik og smed de fleste af vores børns gamle legesager og børnebøger ud i en container. Men der var ikke andet at gøre. Selv om bøgerne havde været pakket væk i plastikposer, lugtede de alligevel skimlet – så vi måtte gøre kort proces.
Enkelte ting kunne dog reddes. Den trehjulede cykel fejlede ingenting og noget af legetøjet kunne reddes med en afvaskning i Rodalon.
Børnebøgerne stod jo desværre ikke til at redde, så der må købes nogle nye efterhånden.
Nye bøger og nyt legetøj er da også fint nok, men det havde jo bare været så hyggeligt at finde de gamle ting frem til børnebørnene. Det var jo blandt andet derfor, at tingene i sin tid blev sat på loftet.
Jeg talte fornylig med en bekendt om dette her med at blive kaldt farfar/morfar eller bedstefar. Han er både farfar og morfar men bliver kaldt bedstefar.
Vores snak fik mig til at tænke på noget fra min barndom. Jeg kan huske, at jeg blev så irriteret, når min fætter og kusine sagde morfar og mormor til min farfar og farmor. For det syntes jeg jo ikke, at de “hed”. Men eftersom min farfar og farmor jo var morfar og mormor til min fætter og kusine, så havde de jo retten på deres side.
Men alle de forskellige “navne” kan nok forvirre mindre børn – så måske er det meget praktisk at lade alle børnebørnene sige bedstefar og bedstemor. For nemheds skyld.
I vores tilfælde bliver det ikke noget problem. Vi har tre sønner – ingen døtre, så vi bliver “kun” farfar og farmor.
