Vi havde besøg af vores søn, svigerdatter og lille barnebarn i søndags.

Vi er selvfølgelig helt fjollede med den lille, og kan sidde i timevis med ham i armene og bare kigge på ham.

Efter besøget snakkede vi om, at det er helt utroligt, så mange minder den lille baby får frem i vores hukommelse, når vi sidder der og betragter ham.

Vi kommer selvfølgelig til at tænke på vores egne tre drenge, da de var små. Det virker som om, det ikke er ret længe siden.

I den forbindelse kommer jeg til at tænke på en stump af en sang, jeg har hørt så tit: “Hvor er tiden, der ta’r os -  stjæler ungdommen fra os?” Kunne ikke lige huske, hvem det var, der sang den. Der måtte lidt research til, og det viser sig, at det var Inside The Whale.

Tja, hvor er tiden,  der ta’r os?

Som jeg tidligere har fortalt, tog jeg nogle billeder af mit lille barnebarn forleden dag, da jeg så ham for første gang. Det har været dejligt at ha’ et foto at vise frem til nogle af dem, jeg har fortalt den glade nyhed. Et af billederne var rigtig godt og det er i dag blevet sat i ramme og sat frem på vores skrivepult. Det er en placering der gør, at vi mange gange om dagen har lejlighed til lige at beundre vores lille nye skat.

Her til aften var der så et nyt billede af guldklumpen i mailboxen. Endnu bedre end det jeg havde taget på barselsgangen. Og på det nye billede har babyen sit eget fine tøj på. (Hospitalets babytøj var nu også ret sødt, men det er da noget andet at se ham i “civil”)

Jeg håber selvfølgelig, at der vil indløbe en lind strøm af billeder – det ene dejligere end det andet. Jeg vil helt sikkert også selv tage kameraet frem med passende mellemrum. Så — måske får jeg brug for nogle flere fotorammer. Eller også skulle jeg først som sidst se at få mig en af de smarte digitale fotorammer, hvor yndlingsbillederne kan stå og skifte?