I går, da vi stormede ud af døren for at tage på indkøb, var vi lige ved at rende Sander og hans far over ende. De stod nemlig lige udenfor døren. De var på vej hjem fra vuggestuen og havde bestemt sig for lige at kigge forbi hos farfar og farmor.

Vi nåede lige at snakke lidt og gå en tur på vores vej og et par gange rundt om huset – anført af Sander. Han går rigtig fint nu, og han har fart på.

Vi nåede også lige at vise ham den lille, røde trehjulede Winther cykel, som ikke har været i brug siden vores yngste søn cyklede på den. Det er omkring 20 år siden, den sidst har været i brug. Men nu er den blevet fundet frem igen, så Sander kan få glæde af den. Det er klart, at han ikke kan cykle på den før tidligst til næste sommer, men han kunne i hvert fald godt lide at sidde på sadlen og dreje på styret. Han prøvede også ihærdigt at nå pedalerne med fødderne, men det kunne han trods alt ikke. Benene er lidt for korte endnu. Men til næste sommer måske.

I hvert fald var det lidt sjovt at se ham sidde på den lille cykel, som vores yngste fik, da han var lille – af sin morfar.