Indlæg tagget med ‘guldklump’

Guldklumpen på tur

lørdag, 28. august 2010

Vi havde sådan en dejlig dag i går. Vi passede Sander fra midt på eftermiddagen, og havde det så herligt sammen med ham. Vejret var dejligt, så vi satte ham i klapvognen og gik en tur i det lokale havecenter. Det var en noget anderledes oplevelse at være i havecenteret, end det plejer at være. Sander sørgede for, at vi fik øje på nogle andre ting end sædvanligt.

Da vi gik rundt og kiggede indendørs bøjede han sig ind under et langt plantebord og begyndte at snakke og vinke ivrigt. Jeg blev selvfølgelig nysgerrig og måtte også kigge ind under bordet, for at se, hvad han så. Nede under plantebordet kunne Sander  igennem et stort vindue kigge ud på parkeringspladsen, og det var kunderne ude ved bilerne, han vinkede til.

Udenfor var guldklumpen især fascineret af at gå på perlegruset. Han blev ved med at gå væk fra de gange, hvor der var fliser og hen til perlegrusstierne. Han hyggede sig rigtig godt og sludrede løs under hele turen. Nede i afdelingen for frugttræer, var der gang i noget vanding, og der havde dannet sig en lille vandpyt i gruset. Det kunne Sander slet ikke stå for, han måtte flere gange lige hen og steppe lidt med fødderne i vandet.

Jo, jo – sådan en lille tur i havecenteret kan skam godt blive til en oplevelsesrig ekspedition. Især når man følges med en 15 måneder gammel dreng, der ser på verden med friske og nysgerrige øjne.

Dejligt med lidt regnvejr

onsdag, 11. august 2010

I dag har vi fået en god omgang regn her hos os. Regnvejr er ikke noget, vi har haft for meget af her i Holme-Olstrup i denne sommer. Tværtimod. Men i dag har vi altså fået en ordentlig bløder. Det var dejligt, synes jeg.

En anden, der vist også er helt tilfreds med regnen, er Sander.
I hvert fald har jeg fået den herligste video, der viser Guldklumpen, der – med sin madkasse i hånden – energisk pjasker i vandpytterne hjemme i indkørslen. Han kigger ned på sine fødder, mens han stamper løs, men har lige tid til at kigge op et øjeblik og sende et saligt smil i retning af sin far og kameraet. Dejligt.

I løbet af sommeren …

onsdag, 4. august 2010

En sommer er ikke ret lang tid. Alligevel kan der ske meget i løbet af sådan en periode. (Denne sommer er endda slet ikke forbi endnu.)
Se nu f.eks. bare Sander, mit dejlige barnebarn – i løbet af de to første sommermåneder har han udviklet sig så meget.

Fra at være en baby er han nu blevet en “rigtig” dreng, der både kan gå, klappe og sige rigtige små ord. En ganske normal udvikling, jeg ved det godt – men for os, der er tæt på guldklumpen, er det jo store præstationer! Min begejstring vil i hvert fald næsten ingen ende tage, når Sander siger “Hej” til mig.

Fuld fart frem

mandag, 19. juli 2010

Forleden aften passede vi Sander. Det gik rigtig godt, og vi fik lejlighed til at lege med ham og se alle hans nye færdigheder. Han kommer lynhurtigt rundt alle vegne. Han går og kravler, som det nu passer bedst – begge dele forgår ved høj hastighed. Vi ved også fra pålidelig kilde, at han selv kan kravle op i sofaen, men det har vi (heldigvis) endnu ikke set med egne øjne.

Til gengæld har vi hørt, at Guldklumpen nu kan sige NEJ. Jeg ville på et tidspunkt tilbyde ham en tår at drikke og holdt et glas vand frem imod ham. Han holdt sig for munden med begge hænder. Så spurgte jeg igen: ” Vil du ikke ha’ en tår vand, Sander?” og holdt glasset frem igen. Sander rystede på hovedet og sagde klart og tydeligt NEJ. Behøver jeg at fortælle, at farfar og farmor var lige ved at revne af stolthed.?

Styrketræning for bedstemødre

mandag, 7. juni 2010

Vi passede Sander lørdag aften.

I modsætning til hvad vi ellers er vant til, gad han ikke sove. Det krævede lang tids traven frem og tilbage over gulvet  – med den trætte dreng på armen – før han overgav sig til søvnen.

Han sov kun i tyve minutter, men det er en helt anden historie.

Det jeg vil frem til er, at guldklumpen en god del af aftenen befandt sig i armene på sin farmor. Og det kunne altså mærkes i går. Jeg var lidt små-øm i armene. Godt nok vejer Sander næsten 12 kg. – men alligevel. Det er da lidt slattent. Da mine egne drenge var små, kunne jeg da slæbe på dem konstant uden at blive øm i armene.

Måske bør jeg se mig om efter et styrketræningshold for bedstemødre?

Det første år

fredag, 21. maj 2010

I dag fylder vores lille dejlige guldklump, Sander 1 år.

Det er slet ikke til at forstå, at der allerede er gået et år. På en måde synes jeg jo, at han næsten lige er kommet til verden.

På den anden side set har vi allerede haft så mange dejlige øjeblikke sammen med ham – og vi har jo nærmest glemt, hvordan livet og familien var, før han kom til.

Pasning

onsdag, 10. marts 2010

Igen i dag har vi taget tjansen med Sander både før og efter vuggestuetid. I morges sov han, da hans mor tog afsted, så farfar og farmor fik selv lov til at tage guldklumpen op. Han var frisk, veludhvilet og glad, og vi fik en rigtig dejlig morgenstund sammen med ham.

Da vi hentede ham igen i vuggestuen var humøret stadig fint, og vi fik en fin eftermiddag sammen.

I morgen er der ingen aftaler om børnepasning, og det er vist meget godt, for jeg er rendt ind i en forkølelse. Så nu vil jeg – om jeg så må sige – passe mig selv. I aften  står der varmt fodbad og skoldhede drikke på min dagsorden.

Gensynsglæde

tirsdag, 9. marts 2010

Det gik heldigvis fint med at hente Sander i vuggestuen i dag. Vi blev mødt med smil, da vi troppede op, for at hente ham, og han rakte armene frem og ville gerne hen til os.

Det var dejligt.

Den helt store gensynsglæde gemte den lille guldklump alligevel til senere på eftermiddagen, da hans mor vendte hjem fra job. Hold da op, hvor blev han glad. Og da først han sad trygt på mors arm, kunne farfar og farmor glemme alt om at lokke ham væk fra hendes favn igen. Det så så sødt ud.

Fine stjerner

tirsdag, 26. januar 2010

Jeg har været heldig. Frk. Munk har lavet en Stars Away på sin blog, hvor hun uddeler de fineste stjerner til et antal nye faste læsere. Jeg er blevet fast læser af bloggen, og i dag var der stjerner i postkassen. Jeg ved ikke, om man stadig kan nå at være blandt de heldige, men det er i hvert fald et forsøg værd.

De fine stjerner har jeg hængt op inde på et af vores tidligere børneværelser – det fungerer nu som gæsteværelse, og det er også der, Sander har sin pusleplads, når han er på besøg hos farfar og farmor. Nu hænger de flotte stjerner, så guldklumpen kan nyde synet af dem, når han ligger og bliver skiftet.

Billedet, jeg har taget for at vise, hvor fine stjernerne er, yder dem ikke retfærdighed. De er meget flottere i virkeligheden.

Det bedste

torsdag, 31. december 2009

Hvis nogen spørger mig, hvad der er det bedste, der er sket i 2009, er jeg ikke i tvivl om svaret.

Det bedste er selvfølgelig Sanders ankomst her til verden. At have fået et barnebarn. At være blevet farmor, det er det allerbedste, der er sket for mig i det år, der nu er ved at rinde ud.

Sander er syv måneder nu. Kan sidde selv. Og netop nu til morgen ringede hans stolte far og fortalte, at guldklumpen har fået sin første tand. Jamen altså – der er hele tiden en hel masse at glæde sig over.