Jeg har lige fået en nytårshilsen fra min venindes datter. Hun bor i Holland, og jeg har ikke set hende i flere år.

Jeg blev så glad for den hilsen. Hurra for Facebook!

I dag skulle jeg have været på tur til København med min bedste veninde. Jeg havde glædet mig rigtig meget, for vi ses slet ikke tit nok, og jeg er vild med hendes selskab. Vi har det så godt sammen. Vi har kendt hinanden nærmest altid, så vi kender hinandens livshistorier, hinandens op- og nedture. Vi kan snakke om alt også det, man ikke snakker med så mange om. Og så griner vi så godt sammen, ligeså godt som da vi var 17 år.

Desværre blev vores tur ikke til noget. Jeg måtte aflyse på grund af noget dårligdom.

I stedet har jeg så tusset rundt herhjemme og plejet helbredet. Det har givet tid til at tænke over, hvor heldig jeg egentlig er at være en del af så godt og langt et venskab. Det er jeg meget,  meget taknemmelig for!

Det har været sådan en dejlig søndag. Stille og rolig og alligevel har vi nået en masse. Henrik har været i haven og ordnet noget af alt det, der skulle ordnes, før vinteren kommer. Jeg har blandt andet ryddet op i nogle skabe, kasseret forskelligt tøj, som har hængt der alt for længe uden at blive brugt. Vasketøjskurven er jeg også kommet i bund med. Det samme med strygetøjet.

Vi har været ude at gå en rask tur. Det var dejligt, men vi blev godt nok lidt kolde om både fingre og næser.

Aftensmaden er forberedt og klar til at blive sat i ovnen og der er lavet lidt lækkerier til  kaffen og teen i aften. Imellem gøremålene er der blevet tid til at maile til bedsteveninden og tid til lidt hyggelig bloglæsning.

Jeg elsker sådan en søndag, hvor man bare stille og roligt tusser rundt og får gjort de ting, man nu lige har lyst til at tage fat på. Nogen gange får man udrettet meget mere på den måde, end hvis men på forhånd havde lagt planer for, hvad der skulle gøres. Ingen lammende eller blokerende planer eller forventninger. Sådan en dag, hvor det bare er lysten der driver værket, er slet ikke så tosset.

Det bedste af det hele er, at der er en god bid tilbage af søndagen endnu, gad vidst om der ikke også bliver tid til at stikke snuden i en god bog?

Den senere tids blæsevejr har været hårdt ved mit lille vindspil.

Det hænger omme i gården og minder mig med sine toner om en dejlig dag sammen med min skønne veninde. Det vil sige, det plejede det at gøre. Efter det seneste blæsevejr var det slut med tonerne. Snoren var knækket og solen (der er en måne på den anden side), der hører til vindspillet, lå på jorden og så trist ud.

Hele vindspillet har kendt bedre dage. Det er mærket af vejr og vind.

Men i dag er det blevet fixet. Så håber jeg, det kan holde en sæson mere. Som nævnt har det nemlig symbolværdi. Jeg købte det en dag, min veninde og jeg var på tur. Jeg kan virkelig godt li’ lyden af det, men jeg købte det mest for at ha’ et minde fra dagen.

Og det slår aldrig fejl. Hver gang jeg hører vindspillet, sender jeg min veninde en kærlig tanke.